Uddrag af Dispensationsansøgning efter § 28 i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
"På vegne af Bredsten-Balle Kraftvarmeværk, som er et decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg, søges hermed om dispensation fra § 15 i projektbekendtgørelsen til etablering af en biomassefyret kedelanlæg med en ydelse på ca. 2,6 MW, som ikke er nødvendiggjort af et øget varmebehov.
Den biomassefyrede kedelcentral tænkes etableret syd-vest for Mølletoften i Bredsten, i et område udlagt til erhvervsbyggeri. Mellem kedelcentralen og hovedcentralen lægges en transmissionsledning på ca. 600 m. Kedelanlægget skal indgå i samproduktion med hovedcentralens eksisterende Caterpillar 3612 gasmotoranlæg og de eksisterende naturgasfyrede kedler samme sted."
Dispensationsansøgningen er indsendt og anbefalet af Vejle Kommune i februar 2010.
Værket har i september 2010 endnu ikke modtaget svar på ansøgningen.